23948sdkhjf

Svenskerne er vilde med dansk plantefars

Danskerne tømte kølediskene for ny plantefars fra første dag, og det samme gør svenskerne nu.
I Danmark blev kølediskene hurtigt tømt, da Naturli’ Hakket blev lanceret lige efter nytår, og i Sverige får den 100 pct. plantebaserede fars nu også en overvældende modtagelse.

Det fortæller Naturli i en pressemeddelelse.

28 pct. af pakkerne med hakket, der landede i indkøbskurven i Netto i Sverige i den første uge efter lanceringen, var en pakke Naturli’ Hakket.

To ud af tre svenskere har mindst ét kødløst måltid om uge, og tendensen i Sverige er lige så klar som i Danmark: Stadig flere ønsker at skære ned på kødet.

Naturli Hakket findes i Netto, ICA, COOP, AXFOOD og Bergendahls, som tæller knap 2800 butikker i Sverige.

Hos Naturli’ Foods i Danmark er direktør Henrik Lund overvældet over svenskernes modtagelse af Naturli Hakket:

- Sverige og Danmark har altid været broderfolk, og vi har mange af de samme værdier. Både i Danmark og i Sverige oplever vi, at forbrugerne har startet en mad-revolution, hvor rigtig mange er blevet opmærksomme på, at det er godt for den enkelte, naturen og miljøet, at vi spiser mindre kød, fortæller han.

Han bakkes op af den fødevareansvarlige i den svenske organisation for dyrenes rettigheder (Djurens Rätt), Francesca Vilches:

- Naturli er virkelig værdsat her i Sverige. Det er dejligt at se, hvordan skandinaviske lande er dominerende inden for vegetarprodukter. Det gør det nemt for alle, der gerne vil prøve plantebaseret kost, siger hun.

Naturli’ Foods har netop lanceret plantefarsen i Tyskland, og Polen følger som næste eksportmarked.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086